Hvornår har du sidst givet feedback?
I vores faglige værktøjskasse er der flere billige redskaber, der kan bringes i spil.
Jeg gav sidst uopfordret feedback ultimo januar 2023 - på kæbekirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. En afdeling, som jeg på ingen måde havde set frem til at besøge.
Specifikt godt:
- Smilende og imødekommende personale, som stod foran rummet og bød velkommen, da jeg skulle ind. "Hej Maj Britt, du skal med mig her ind"
- Meget beroligende - vil du høre musik? - nu gennemgår vi indgrebet - har du brug for at høre, hvad vi gør undervejs?
- Enorm faglighed - gode pauser: Gør det ondt? For du rykker dig med rundt - OK, ubehaget, det kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg forventer at være færdig om kort tid.
- Ikke en eneste gang mærkede jeg, at tiden skred - sygeplejersken kaldte en og sagde, at næste patient skulle ind på en anden stue.
Generelt godt:
- God gennemgang af forløbet efter indgrebet - medicinering - hævelse - farver i ansigtet etc.
- Farvel og tak - det her er det mest naturlige i hele verden
Feedback er det billigste og mest værdiskabende værktøj, som ofte anvendes mindst - og det er sågar til alles rådighed.
Min feedback blev besvaret på forskellige måder:
- Tak - men det er jo derfor vi er her. Vi gør bare vores arbejde.
- Tusind tak - det er jeg glad for, at du tager dig tid til at sige.
Specifikt godt - generelt godt - hvad vil vi gerne have mere af
Altså.. med et positivt afsæt møder vi andre mennesker - og det er min oplevelse, at når vi tilkendegiver i form af feedback, så er der en positiv hensigt om at gøre en god forskel.
Hvornår har du sidst givet feedback? Uanset relationen.. Med fokus på at fortælle, hvad der har været rigtig godt - generelt godt, og hvad der gerne må være mere af..