Når vi flyver på ferie, er der gennemgang af sikkerheden, inden flyet letter. Iltmaskerne falder ned, hvis trykket falder i kabinen. Tag SELV masken på, inden du skal redde andre. Det er faktisk det, damen siger.
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Vi har både fysiske og psykiske ressourcer. Vi er nødt til at tanke op og skabe balance mellem henholdsvis det, der dræner os - og det, der giver ny energi.
Hvornår har du sidst tjekket, hvordan dit energiniveau matcher, hvad du henholdsvis tanker og forbruger? Hvor mange huller du har i din energispand – og ved du, hvilke huller, der er store?
Du kan tegne en streg på tværs af spanden – svarende til den energi, som du har. Eksempelvis 57% - det kunne også være 17% eller 82%. Herefter tegner du, i bunden, de huller, der repræsenterer de ting, der dræner dig for energi. I toppen af spanden noterer du de ting, der fylder energi i spanden.
Og så kommer du til at refleksionens time – hvilke ting er vigtige – og hvad skal du have byttet til nyt? Og der er ting, der dræner, som ikke kan fjernes. Så jo mere energi du fylder på, desto bedre balance skaber du.