Jeg har ikke altid været så vild med strategi. Tidligere driftede jeg derud af. Det har efterfølgende været meget tydeligt for mig, hvor meget arbejdsro og trivsel, det skaber at have en tydelig overordnet plan, som alle kan navigere efter.
Vi driftede – vi brandslukkede – vi lukkede huller – vi reddede …… Og så en dag, hvor vi sad og talte om, i hvilken retning virksomheden skulle udvikles, da måtte vi tage en beslutning om, HVORDAN vi selv ville skabe forandringen i organisationen.
Der var overordnede mål og der var delmål. Og jo mere tid, vi allokerede til at beskrive disse, desto tydeligere blev det, at vi som det absolut første, skulle ændre vores egen adfærd.
Sikke værdifulde samtaler vi havde på tværs i organisationen. Der var så mange ting, som vi kunne se vigtigheden af – ikke mindst at skabe arbejdsro, trivsel og høj anciennitet.
Vigtigheden af at anerkende teamet, der skaber den daglige forretning – skabe arbejdsdage, der matcher de mange typer familieliv, som teamet har. Der var flere punkter, som blev løst som ”biprodukt” af andre beslutninger.
Jeg har set, hvad det betyder, når medarbejdere mestrer deres opgaver, og hvor hverdagen giver mening. De to punkter har særdeles høj vigtighed – og det skaber en væsentlig hold-fleksibilitet og motivation i jobbet.
Vi skal vide, hvornår vi er succesfulde – og virksomhedens værdikædenetværk bør være opbygget til gensidige positive relationer.
Det kræver, at vi tør stille krav til at nå fælles mål – både med kunder og kolleger. Og naturligvis er der også fravalg – altså punkter, som vi har takket nej til i det fremtidige virke.
Jeg er særlig begejstret for Brendon Burchards citat:
"The time to have the map, is before you
enter the woods."
Du kan læse mere om Brendon på: www.brendon.com