Hvorfor det er vigtigt at kende dine spidskompetencer?
Når du skal finde din plads i en bestyrelse, er det ikke nok at have erfaring – du skal også kunne sætte ord på, hvordan den erfaring skaber værdi. Mange ledere og bestyrelseskandidater har masser at byde ind med, men har svært ved at udpege præcis, hvor de gør den største forskel.
Det er her kortlægningen af dine spidskompetencer bliver afgørende.
Når du har styr på dine spidskompetencer, bliver det tydeligt, hvad du bringer til bordet – og i hvilken retning du skal søge. Du får overblik over din faglige styrke, din erfaring og din rolle i en bestyrelsessammenhæng. Samtidig får du sprog for din værdi, som gør det lettere at kommunikere professionelt – både i netværk og over for virksomheder.
Mange, der kalder sig generalister, gør det i virkeligheden, fordi de ikke har fået spejling nok til at se deres egne mønstre og styrker. Det skaber usikkerhed. Men når du får sat fokus på dine spidskompetencer, bliver du mere afklaret og langt mere attraktiv som kandidat. Du signalerer retning, overblik og bevidsthed – og dét skaber tillid.
Omvendt risikerer du, uden denne afklaring, at takke ja til forkerte opgaver, formulere en profil uden tyngde eller tøve, når du skal række ud. Du kan have stor værdi at tilbyde – men uden kortlægning risikerer du, at det bliver usynligt for andre.
I mine workshops arbejder vi målrettet med at identificere og formulere dine spidskompetencer. Vi kortlægger hvad du har med dig, hvad der giver dig energi – og hvordan dine erfaringer kan kobles til det, virksomheder reelt har brug for. Du får personlig sparring, professionelle input og værktøjer til at arbejde videre med din egen position.
Har du lyst til at få overblik over dine styrker – og finde ud af, hvor du passer ind? Så er du velkommen til at kontakte mig eller læse mere om næste workshop.
Udbytte
- Du får kortlagt dine spidskompetencer
- Du får indblik i, hvordan de kan bruges strategisk i bestyrelsesarbejdet
- Du får sprog for din værdi – og mod på at række ud
- Du bliver skarpere på: Hvad er det egentlig, jeg bringer til bordet?
Afbestilling
- Du kan afbestille din aftale indtil 24 timer før den aftalte tid. Dette er uden omkostninger for dig.
- Ved afbud inden for 24 – 4 timer før den aftalte tid, opkræves du 50% af prisen.
- Ved afbud inden for 4 timer, eller ved udeblivelse, opkræves fuld pris.
Praktisk info
Mit kontor ligger centralt og lettilgængeligt i Horsens på Holmboes Allé 12, 1.01
8700 Horsens.
Du vælger, om du vil komme fysisk, eller om det skal være et online kald.