Hvem deltager?
- Ledere mellem to job, hvis netværks- og kaffemøder ikke fører til noget konkret
- Ledere og ejerledere, der vil i gang med bestyrelsesarbejde
- Ledere, der kalder sig generalister – og har svært ved at pege på, hvor de gør den største forskel
Hvorfor spidskompetencer?
Mange ledere har masser at byde ind med. Det svære er at sætte ord på, præcis hvor de gør den største forskel. Kalder du dig generalist, er det ofte et tegn på, at du ikke har fået spejling nok til at se dine egne mønstre og styrker.
Uden den afklaring er det let at søge bredt, sige ja til de forkerte opgaver eller tøve, når du skal række ud. Din værdi er der – den er bare usynlig for andre.
Når dine spidskompetencer er tydelige for dig, bliver det lettere at se, hvor du passer ind – og at fortælle det klart, både i en jobsamtale, i dit netværk og over for en bestyrelse.
Det arbejder vi med
- Det, du har med dig – erfaring, styrker og mønstre
- Hvad du vil – og ikke vil – i din næste rolle
- Hvad du reelt formidler i møder og samtaler
- Dine spidskompetencer formuleret, så andre forstår dem
Sådan foregår workshoppen
Du arbejder i et lille hold på 6–10 deltagere i et fortroligt rum. Vi veksler mellem korte oplæg, individuelt arbejde og drøftelser i plenum, hvor I spejler hinanden – og ofte ser styrker, den enkelte selv overser.
Deltagerne står forskellige steder, og det er en styrke. Alle er der for at blive klogere på det samme: Hvad bringer jeg til bordet?
Workshoppen giver dig indsigt og et sprog for din værdi. Det er dig, der tager det med videre bagefter.
Mellem to job – og vil hellere arbejde 1:1?
Så kan du i stedet vælge to personlige sessioner med mig, hvor vi arbejder med det samme – med fuldt fokus på din situation.