Inspiration til dit personlige lederskab og fra bestyrelsesverdenen

Professionel ledersparring handler om at skabe klarhed og tage lederskab

Skab klarhed, retning og ledelsesmæssig gennemslagskraft

 

Føler du dig alene med de store beslutninger? Er hverdagen præget af drift – mens de vigtige refleksioner må vente?

Professionel ledersparring er for dig, der vil tage dit lederskab alvorligt og finde ro, retning og handlekraft i en kompleks virkelighed.

Jeg hjælper ledere, mellemledere og ejerledere med at:

  • få overblik over situationen

  • træffe velovervejede beslutninger

  • styrke din indre ro og handlekraft i pressede perioder

Du får et fortroligt rum, hvor du kan tænke højt.

Du bliver spejlet af en erfaren sparringspartner med +20 års leder- og ejerledererfaring.

Du arbejder med dig selv som leder – og styrker såvel retning som dit personlige lederskab.

Hvem er ledersparring for?

Ejerleder og direktør – når der ikke er nogen over dig at spørge. Her er der plads til at tvivle, uden at det koster dig autoritet.

Mellemleder – når du står midt i organisationen og skal skabe tydelighed opad, på tværs og over for dine medarbejdere.

Ny leder – når du skal finde din plads, opbygge tillid og tage de første svære beslutninger.

Klokken 16 har du hjulpet alle andre

Driften, spørgsmålene og de små brande fylder dagen. Det, der for alvor flytter noget, bliver skubbet til i morgen.

Min erfaring er, at ledere frigør 2–5 timer om ugen i løbet af et forløb. Hos en leder kom medarbejderne hele tiden og spurgte – i dag løser de selv opgaverne. Det alene frigjorde 2,5 timer om ugen.

Sådan kan vi arbejde sammen

Som et forløb med 6 sessioner over 8–12 uger, hvor vi sætter mål og følger op på, hvad der ændrer sig i den måde, du leder på.

Eller som et abonnement, hvor du har en fast sparringspartner med 2 sessioner om måneden – uden binding. 

Vi mødes på mit kontor i Horsens, hos dig eller online. 


Professionel ledersparring er refleksion med retning – og det er for dig, der ved, at ledelse starter indefra.

 

Book en afklarende samtale

 

bubble