Jeg arbejder med afsæt i personlig erfaring og strategisk ledelse
I mere end 20 år har jeg været selvstændig og fungeret som CEO i SB Butiksservice® – en virksomhed, jeg solgte i 2022 for at dedikere mig fuldt ud til mit arbejde med professionel ledersparring og bestyrelsesarbejde.
Med over 30 års erfaring inden for ledelse, strategi og forretningsudvikling – og med en baggrund som mastercoach og udviklingskonsulent – arbejder jeg i dag med ledere, ejerledere og bestyrelser, der ønsker at skabe tydelig retning og reel værdi.
Jeg tilbyder professionel ledersparring til dem, der leder i en kompleks virkelighed og har brug for et ærligt, trygt og effektivt rum til at reflektere, prioritere og handle.
Og jeg indgår som aktivt bestyrelsesmedlem eller bestyrelsesleder i virksomheder, hvor der er behov for et stærkt strategisk blik og en handlekraftig tilgang.
Mit arbejde tager afsæt i én grundlæggende overbevisning:
At tydelig ledelse og velfungerende bestyrelser skaber bedre beslutninger, bedre samarbejde og bedre resultater.
Jeg skaber klarhed, stiller spørgsmål med kant – og hjælper mine kunder med at sætte ord på det, der betyder noget, og handle på det, der skaber forandring.